Pressemeddelelse
udsendt efteråret 2007

Ny løsning på social- og sundhedspersonalets daglige udfordringer

Konsulentvirksomheden Ingrediens har fundet en vej til at øge pædagogernes arbejdsglæde og sænke deres stressniveau. Samtidig har de nedsat sygefraværet blandt pædagogerne med op til 78 %.

Ny entusiasme gav bedre hverdag
Børnehaven Skattekisten i Hellerup havde for to år siden problemer med kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse samt et højt sygefravær blandt pædagogerne. Da de blev kontaktet af Ingrediens, besluttede de sig derfor for at gøre noget ved det og prøve et af deres forløb. Pædagogen Anne Toxværd fra Skattekisten fortæller således om forløbet:

"Efter temadagen med Ingrediens oplevede jeg et fantastisk sammenhold og en enorm entusiasme blandt personalet. Vi lærte at tale pænt til hinanden og respektere hinanden – både blandt ledelsen og de ansatte."

Sygefravær nedsat med 78 %
Samtidig kan den daværende leder af Skattekisten Kasper Larsen fortælle, at sygefraværet efterfølgende faldt med 78 %.

"Gennem forløbet med Ingrediens fik vi skabt et fælles værdigrundlag for børnehavens arbejde, som alle tog ansvar for. Det, tror jeg, er grunden til, at personalet efterfølgende var mere motiverede og engagerede i arbejdet – og at der skulle mere til, for at de meldte sig syge. Fra forløbet og et år frem kunne jeg se, at sygefraværet var nedsat med 78 %. "

Brancheskift giver flere lov til at drømme
Denne oplevelse har gjort, at Kasper Larsen efterfølgende har skiftet branche og efter en coachuddannelse i dag selv arbejder som konsulent hos Ingrediens. Efter at have oplevet så drastisk en ændring i sin egen institution havde han lyst til at hjælpe mange andre institutioner, pædagoger og børn til en bedre og nemmere hverdag. Han forklarer det således:

"Jeg oplevede, at der lå et kæmpe uudnyttet potentiale blandt pædagogerne i min institution, og at ved at give plads for mange af de drømme, som pædagogerne har om et bedre arbejdsliv, kom realiteten hurtigt meget nærmere drømmen. Pludselig kunne de faktisk gøre mange af de ting, som de ellers kun har drømt om. Dén oplevelse vil jeg gerne være med til at give så mange pædagoger som muligt."

Personaleudvikling i det offentlige
Ingrediens har specialiseret sig i personaleudvikling i daginstitutioner og andre offentlige arbejdspladser. Fokus er på teambuilding og værdiarbejde, ligesom de også tilbyder længere coachingforløb med enkelte medarbejdere.

Kontakt konsulent Kasper Larsen på telefon 28 26 05 74 for yderligere information om Ingrediens’ arbejde eller se mere på www.ingrediens.dk

Ingrediens • Ørbækgårdsallé 210 • 2970 Hørsholm • 7027 1787 • kasper@ingrediens.dk

www.ingrediens.dk